FAQ Spørgsmål og svar

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål.

Hvornår skal jeg aflæse min vandmåler?

Vi sender en mail i december med et link til aflæsningssiden. Har vi ikke din mail modtager du et kort med posten. Sidste frist for aflæsning af vandmåleren er den 31. december.
Er din vandmåler elektronisk modtager du ikke et aflæsningslink/kort. Vi fjernaflæser måleren så tæt på den 31. december som muligt. Læs mere om vandforbrug, vandspild og aflæsninger

Må jeg vande græs og have?

Der er pt. ingen vandingsrestriktioner, dog anbefaler vi altid kun at vande i aftentimerne hvor fordampningen er mindst. Vand så vidt muligt med opsamlet regnvand. Græsplæner tåler tørke, og det er ikke nødvendigt at vande dem.

Hvor finder jeg min stophane?

Hvis du skal have lukket for din stophane i vejen
Find mere information om din stophane

Hvad er vandets hårdhedsgrad?

Vandets hårdhedsgrad er 19 odH

Hvad er vandtrykket hvor jeg bor?

Vandtrykket er ca. 2,5 bar til 10 bar.
Skriv en mail hvis du ønsker yderligere oplysninger 

Jeg har spørgsmål til spildevand/afledningsbidrag

Her skal der rettes henvendelse til:

Novafos
Blokken 9
3460 Birkerød
Tlf. 44 20 80 00
Email: novafos@novafos.dk 

Jeg har haft et stort vandspild. Hvad skal jeg gøre?

Såfremt at uheldet er ude og der er opstået brud efter måleren, er det under visse omstændigheder muligt at få nedsættelse af vandregningen. For at opnå nedsættelse af vandregningen skal der ansøges hos både Birkerød Vandforsyning og Novafos

Du finder skemaet herunder som skal benyttes til ansøgningen.

Hvordan virker min elektroniske vandmåler?

Den elektroniske vandmåler aflæses af os, og pr. 31. december bruges aflæsningen til årsopgørelsen. 
Du får derfor ikke noget aflæsningskort mere.
Vi har indtil videre udskiftet 2600 målere ud af 6137 til elektroniske målere
Nedenfor kan du også finde en vejledning til måleren
 

Min regning

Hvad koster vandet?

1 m3 koster kr. 65,20 incl. afledning, afgifter og moms. Find priser her

Hvornår skal jeg betale min vandregning?

Årsopgørelsen for det foregående år og aconto for det 1. halvår skal betales 1. marts.
2. halvårs aconto betales 1. september.
Er din regning tilmeldt Betalingsservice findes regningen på oversigten for marts og september.

Jeg kan ikke forstå min vandregning?

Find mere information om vandregningen her

Jeg er lige flyttet ind i mit hus og modtager en vandregning

Den første regning du modtager fra os er en acontoregning beregnet fra indflytningsdatoen til enten 30/6 eller 31/12. Den er baseret ud fra de oplysninger som vi har modtaget fra flyttemeddelelsen. Flyttemeddelelsen modtager vi oftest fra mægler eller advokat. 

 

Kontakt

Driftschef

Jens Ejnar Kristensen

Vandforsyningschef
45 81 10 23
Irene

Irene

Regnskabsansvarlig
45 81 10 23